Instagram Stories
Som en del af Hansen & Thofts sociale mediestrategi kreerede og planlagde jeg forskellige stories på Instagramsiden @hansenthoft. Meningen med dem var at inddrage følgerne i Hansen & Thofts univers og underholde på en måde, så brugerne fik guldkorn om mæglerforretningen med på vejen.
Virksomhed: Ejendomsmæglerne Hansen & Thoft
Rolle: Designer, Marketingkoordinator, Konceptudvikler
Kategori: Grafisk design, Sociale medier, Content marketing
Hvad boligdrømmer du om?
I stedet for at dele endnu en storie med en bolig til salg, ville jeg ramme målgruppen på en anden måde. Jeg vidste, at når mennesker drømmer om et nyt hjem, ville der oftest være noget ved en bolig, som de drømmer mere om end noget andet.
På instagram har man mulighed for at lave interaktive stories, hvor brugeren kan være med til at give sin mening til kende. Her tænkte jeg, at det var oplagt, at “reklamere” for de boliger, som Hansen & Thoft havde til salg. Denne type story handlede derfor om, at lade følgeren vælge hvad de helst så i deres drømmehjem.
Via denne type storie var det en oplagt mulighed for at reklamere for en bolig, de endnu ikke har set, og forhåbentlig var nysgerrige på at kigge mere på. Derfor delte jeg også adressen på hver billede, så man selv kunne søge det frem på htbolig.dk.
Denne type storie skal planlægges lige så snart nye boliger kommer til salg på htbolig.dk.
Gæt en bydel/område
Igen ville jeg udfordre folk på deres viden om Aalborg og omegn. En vigtig ting for mæglere er at markedsføre sig på de byer og områder hvor deres butikker er, så folk i områderne ved hvor de kan finde en mægler. De skal fornemme, at Hansen & Thoft kender til de områder, hvor de sælger boliger. Det kunne også skabe nysgerrighed for at se om man havde boliger til salg i et særligt område, hvor man ønskede at bo.
Derfor så jeg dette som en mulighed for at få målgruppen til igen at interagere på en underholdende måde, hvor de samtidig bliver klogere på Hansen & Thoft.
Denne type storie skal udformes i et vælg af variationer og gerne planlægges 1 gang om ugen.
Klar på en lille leg?
Her benyttede jeg en anden form for interaktion. Denne type storie kunne også laves på et utal af måder. I stedet for “ejendomsmægler”, kunne man med lidt mellemrum spørge følgerne om hvilket nyt navn de ville give: “Familievilla”, “Boligsælger”, “Boligkøber”, “Aalborg”, “Nørresundby”, m.m.