Vælg en side

Velkomstmappe 2021

Velkomstmappen blev som en del af salgsstrategivet delt ud til kommende boligsælgere. Brochuren gav sælgerne et særligt overblik over hvem Hansen & Thoft var som firma, samt den professionelle proces der skulle til for at sælge deres boliger.

Teksten i brochuren er brudt op med store farverige billeder. Mange af billederne havde jeg i samarbejde med Skymedia fået taget af butikkerne samt af alle mæglere. Billederne er holdt i en nordisk visuel stil og i rolige “naturlige” farver. De andre billeder i mappen har jeg billedredigeret, så de matcher samme tone og stil hele vejen igennem mappen.

Det var vigtigt, at Hansen & Thofts visuelle identitet tydeligt skinnede igennem materialet. Her har jeg holdt det i deres primære kongeblå farve. Sekundær farverne grå, sand og rød går også igen. Jeg har dog valgt at bruge de sekundære farver minimalt i dette tilfælde, for ikke at det virker for overvældende for læseren.

De store farvede felter er med til at bryde læsningen op. Billederne skaber en sammenhæng mellem siderne, da jeg har gjort, at de overlapper to sider flere steder.

Virksomhed: Ejendomsmæglerne Hansen & Thoft
Rolle: Designer
Kategori: Print, branding, foto, redesign